Bænkebider projekt

Efterårsferien blev ikke helt så ferie som først antaget - vi har haft temmelig travlt med opgaver til aflevering i næste uge, men heldigvis er der også blevet tid til at tage ungerne med ud i naturen - og at tage naturen med hjem.
Efter vi havde været på "landart-ekspedition", gik vi i gang med bænkebider-projektet, som vi havde set på Skolen i skovens hjemmeside.

Først skulle vi have fundet nogle bænkebidere. Vi tog op i den lokale vikingeby, for der var meget træ og sten i stabler, hvor vi håbede at finde rigtig mange bænkebidere. Vi blev meget klogere på lokal-egnens bænkebidere den dag. De kan i hvert fald bedre lide gammelt træ, end store sten at gemme sig i/under.
Her er et billede af det sted der var størst gevinst i bænkebidere (og mange andre kryb).

Vi kom bænkebiderne og to eksemplarer af et andet kryb (som vi kommer tilbage til) ned i vores balje, og tog dem med hjem.

Hjemme havde vi i forvejen bygget "projekt-bænkebider-huset" af 5 mælkekaton-bunde, som var skåret af i 5 cm højde.

Det viste sig at ungerne var nødt til at have næsen helt ned i "huset", for at få det hele med. Sådan nogle bænkebidere er faktisk ret hurtige til at komme af sted fra A - B.

Vi havde lavet to lyse rum - et vådt og et tørt, samt to mørke rum - et vådt og et tørt. Mærkeligt nok foretrak de fleste bænkebidere det mørke tørre rum, hvor de klumpede sig sammen i et hjørne, og når "bænkebider-bunken" blev høj nok, undslap ud over kanten - og så gik den vilde jagt hen over spisebordet, for helt undslippe skulle de jo ikke.

Vi undrede os lidt over, at nogle af vores bænkebidere var døde under transporten, når vi nu havde gjort vores bedste for at skabe optimale forhold i transportkassen - men efter lidt tænken frem og tilbage tilskrev vi dødsfaldende denne lille fyr

som vi mener, er en skolopender - et rovdyr, som måske godt kunne finde på at snuppe en bænkebider??

Men vi ved det ikke præcist.

Vi havde en sjov formiddag ud af at fange og studerer bænkebidere, og var meget forundrede over, at så mange valgte det tørre mørke rum - men måske har vi gjort et eller andet forkert, for med henblik på at bænkebidere er krebs-dyr med gæller, burde de jo have valgt et af de våde rum.

Her er lidt mere om bænkebidere på bloggen

Landart - en oplevelse i sig selv!

Så startede det der på skemaet hedder "efterårsferie" - men sådan noget pjat har vi da ikke tid til her. ;o)

Fat i trækvognen og ungerne, og så ud i skoven, for at realiserer mange mange timers/dages/måneders tanker omkring landart-opgaven.

Det hele tog rigtig fat for nogle uger siden, da jeg ud af mit kontorvindue - midt i et eller andet teoretisk - fik øje på den lille fyr i haven og stokroserne ved siden af. Vips - så var jeg udenfor, og fyrretræet fik en blomst.

Men det var ligesom ikke rigtig nok!

Ideen med kontraster var vakt - og da jeg vendte mig om og så...

..var jeg pludselig ikke ret meget i tvivl om, at æblerne skulle være mit hovedtema i landarten.

Deres røde farve er en meget flot kontrast til resten af naturen lige nu.

Som sagt blev trækvognen pakket med æbler og kamera(er) og af sted det gik med ungerne på slæb, ud i skoven. Jeg havde bestemt IKKE at lave landart på min biotop - da den vist har været udsat for nok landart i den sidste tid - se indlægget "hærværk" på min biotop.

Første stop var ved en skrænt med en masse efeu - for ringe skulle vi have.

Det viste sig at ungerne sagtens kunne finde andet end landart at bruge dem til ;-)

Så gik det videre til "kærlighedstræet" - som blev smukt dekoreret, med god inspiration fra Idas blog.

I skal måske se lidt godt efter for at finde æblerne, men billedet er for at vise, at man kan se æblerne fra temmelig lang afstand når man kommer gående - og da det er en temmelig befærdet sti, fik vi da også nogle søde kommentarer fra forbipasserende. :-)

Så gik vi ned til søen - og nu blev det rigtig skægt, for nu skulle vi bruge vores "ringe".

De blev til "Ringe i vandet" - og da der var temmelig meget vind, skiftede de plads hele tiden.

Faktisk var de noget flottere i virkeligheden end på billederne herover :-(

Vores sidste projekt, var en af ungernes ide - og faktisk den jeg er mest betaget af. Måske fordi jeg synes billederne af den blev så gode.

og så steg vandet en smule

Det var en rigtig dejlig tur ud i skoven og "skabe" ting - min ene dreng var så betaget af efeu-ringene, at vi var nødt til at tage 2 med hjem. Og ifølge de gamle overleveringer er det jo ikke så ringe endda, at have efeu uden for sit hus, så den største blev hængt op uden for hoveddøren.

Almindelig bruskbold

Endelig en jeg tør give et bud på. (og så skal det sikkert vise sig at være helt forkert *griner*)
Jeg tror denne er en Almindelig Bruskbold (scleroderma citrinum) - men selvfølgelig glemte jeg, at forsøg at skære den over, så jeg kunne se den indvendig. Det må jeg gøre når jeg møder een næste gang.

Læs mere om almindelig bruskbold her.

Forveksling: Kan evt. forveksles med Stilket bruskbold, men denne har som den nemmeste forskel en stilk/stok agtig basis.

Biologi: Vokser gerne på tørve- eller morbund, men kan findes på andre jordbunde, den kan også vokse på mosbegroede løvtræsstubbe.
Levested: Under løvtræ, oftest på tørve- eller morbund, men også på andre eller endog på mosbegroede løvtræsstubbe.
Kilde: fugleognatur.dk

Gammel skadet svamp.

Endnu en svamp, som jeg ikke har undersøgt nærmere

- tog egentlig bare billedet fordi jeg synes den var så flot, selvom den var blevet skadet af "hærværks-bøllerne" på biotopen.

Slimet svamp

Endnu en af de mange svampe omkring og på min biotop.
Denne her er en rigtig slimet fætter - og jeg har endnu ikke kigget efter den i bøgerne. Synes bare den var temmelig flot ;o)

Plettet svamp, måske Panterfluesvamp??

Ja, her er så den "plettede" svamp - som jeg har "higet og søgt" i både nye og gamle bøger efter. Jeg har da også fundet en eller to, som det kunne være - men jeg er ikke så sikker at jeg tør give et bud.

Tror dette er samme slags, bare endnu ikke så stor.

Men jeg tør altså endnu ikke give et bud på hvad det er for een, selvom Ida har været så flink at fortælle hvad jeg skal "kigge efter" - måske nogen har et forslag?
Ej, jeg gør det alligevel... ER det en Panterfluesvamp? Synes ikke den er så mørk på hatten, som dem der er vist i bøgerne, og stokken virker en smule for gullig. Hjælp!! ;o)

Birketræ

Hvor egen, giver mig en fornemmelse af "styrke" og "ældgammel visdom", giver birken en følelse af "lys" og "letsindighed".

Billedkilde

Birkens latinske navn er: Betula og dets blade ser, her i begyndelsen af efteråret, sådan her ud:

Der er mange birketræer på min biotop - dog er de endnu ikke så store.

Lidt facts om birken:

Der findes to arter af birk i Danmark – dunbirk (Betula pubescens) og vortebirk (Betula pendula)

Højde: op til 25 – 30 m
Tykkelse: ca. ½ m i diameter
Alder: op til 100 år
Alder for fældning: 60 – 70 år
Løvspring: i slutningen af april
Blomstring: i begyndelsen af maj
Bestøvning: Vind
Lystræ: Slipper meget lys ned til skovbunden
Vidste du:
At et mellemstort birketræ kan sætte 30 millioner frø på et år.
At birketræer tit er blevet sammenlignet med smukke unge piger.

Kilde og læs meget mere om birketræer på: Skolen i skoven

Grøn flue

Jamen, en grøn flue - jeg må have fundet ud af hvad det er for en.

Egetræ

Egetræer er fantastiske - mindre kan ikke gøre det!

Der er egetræer på min biotop, men det er nogle små skrallinge, i forhold til det jeg mødte på en tur til Egeskov slot. Prøv lige at se en kolos! (desværre billeder med mobilen, da jeg havde glemt kameraet)

Og lige for at få et størrelsesforhold på barken

Et ganske fantastisk træ!

Ifølge overleveringen, er Egeskov Slot, bygget på et fundament af egestammer, midt ude i en sø. Det siges at der gik en hel "egeskov" til at bygge fundamentet.

Kilde: egeskov.dk

Nå, men nogle facts omkring egetræer, skal der jo også til.

Egens latinske navn er: Quercus robur og bladene ser sådan her ud:

Fakta om egetræet

I Danmark findes der to arter af eg: stilk-eg og vintereg. De ligner hinanden meget af udseende. Stilk-eg er den mest almindelige – derfor kigger vi mest på den her. Vinter-eg findes mest i Midt- og Østjylland og på Bornholm.

Eg kan blive op til 35 meter højt i Danmark – men det normale er 20-28 meter.

Egetræet bliver normalt 400 – 500 år gammelt. Men det kan blive meget ældre. Kongeegen, der er det ældste egetræ (og det ældste levende væsen i Danmark) er nok omkring 1500 år.

Eg bliver normalt fældet i skoven, når den er 120 - 150 år

Eg producerer 8 m3 træ/hektar om året, varierende fra 10 på god lerjord til 6 på mere sandet jord.

7 % af det danske skovareal er dækket af eg

Kilde og læs meget mere om egetræet på: skoven i skolen

Grå Bænkebider

Selvom min biotop var blevet raseret, lykkedes det mig da at finde EN bænkebider!
Her er den:

 Den grå bænkebiders latinske navn er: Porcellio scaber
Se flere billeder af de forskellige bænkebidere på fugleognatur.dk

Vidste du:
At bænkebideren er et krebsdyr.
At bænkebideren ikke kan leve, hvis det bliver for tørt.
At bænkebideren spiser døde blade og dødt træ.
At bænkebideren har sine unger i en pose på maven.
Ja, en bænkebider er ret spændende, og du kan læse meget mere om den på Skolen i Skoven

Klik her, hvis du vil læse om vores bænkebiderprojekt.

Gråbynke

Her har vi så toppen af en gråbynke.

Desværre blev billederne af hele planten ikke så gode, så jeg må tage nogle nye.

Du kan se mere om gråbynke + billeder ved at trykke her!

Gråbynkes latinske navn er: Artemisia vulgaris

Det latinske slægtsnavn "Artemisia" hentyder til gudinden Artemis i den græske mytologi. Hun var jomfruernes beskytter, og under hende sorterede også fosterfordrivelse; de gamle grækere anvendte udtræk fra arter i Bynke-slægten til at fremkalde aborter.

Det latinske artsnavn "vulgaris" betyder "almindelig", hvad den da også er i Danmark.

Grå-Bynke blomstrer juli-september

Kilde: fugleognatur.dk

Jeg har altid været lidt facineret af Gråbynke.

I starten, var den jo praktisk lige at snuppe med på vejen, når hesten ikke ville gå.

Det er en "sej" plante, som godt kunne holde til at fungerer som ridepisk.

Men siden har jeg fundet ud af, at Gråbynke har været anvendt til mange forskellige ting, om end nogen af dem måske er lidt langt ude i "bynken". ;o)

"Overtro"

Når man bærer Gråbynke på sig, kan man ikke forgiftes, angribes af vilde dyr eller få solstik. ;o)

I Japan bruger de urten for at forhindre sygdom (de siger at sygdomsdæmonerne hader lugten).

Gråbynke bæres for at øge begær og frugtbarhed, for at forhindre hovedpine og for at kurere sygdom og galskab.

Gråbynke puttes i skoene for at få styrke ved lange gåture. (hmm, tror nok jeg ville få vabler og gnavesår)

I huset kan man hænge urten op og dermed forhindrer, at onde væsner kommer ind.

Medicinsk anvendelse

Gråbynkes blade og rod anvendes i naturmedicin.

Giftig i større mængder.

Den kan anvendes mod maveonde og nervesmerter, samt kan bruges til at stoppe blødninger, regulerer uregelmæssig menstruation, galde og blærestensproblemer.

Den er slim-løsende og kan bruges som sovemedicin.

Plantefarvning 

Gråbynke giver en grågrøn eller svag irgrøn farve.

Kilde: Sortmåne

Græshopper

Jeg fik skudt lidt græshoppe på biotopen - desværre har jeg ikke været i stand til at finde ud af hvad det er for nogen. De ligner hinanden, så jeg er helt i tvivl om det er den samme.

Men jeg vender tilbage til dette indlæg når jeg har undersøgt græshopper lidt nærmere.

"Hærværk" på min biotop!

Ih, hvor er jeg træt af det i dag!

Det startede ellers så godt, en kæmpe Admiral-sommerfugl landede på bilen, da jeg skulle til at pakke ud, men den smuttede selvfølgelig inden jeg nåede at få kameraet fumlet frem.
Glad og forventningsfuld gik jeg fra bilen hen mod MIN biotop - der var helt stille i skoven, næste for stille, men det havde selvfølgelig noget at gøre med, at jeg hørte en masse hujen og råben, lige som jeg stod ud af bilen og begyndte at finde mit grej frem. Jeg tog mig god tid, fotograferede lidt insekter og planter på vejen.
Da jeg nåede frem til biotopen, blev jeg helt stille.
Hvorfor var lyngen og mosset mast helt fladt?
Hvorfor hang der bregner i grantræerne?
Hvorfor var nogen af birketræerne knækkede?
Hvorfor lå de svampe jeg skulle have kigget på i dag - ude i søen?
Hvorfor var den træstub jeg skulle have undersøgt for bænkebidere, splittet til atomer?
Mit ene æbleprojekt, var vist blevet til "land-art".. og der var "grafitti" på spættetræet... SUK!
Jeg mistede helt lysten til at udforske.... det her gjorde ondt!

Nå, men lidt billeder fik jeg da taget.
Her er det mit projekt, som var tænkt som noget "naturens forgængelighed" - forvandlet til land-art... jamen, godt der er NOGEN der har hygget sig, min oplevelse var bare smadret! Jeg havde ikke tænkt mig grøn maling, bregner og de svampe jeg skulle have kigget på, oven i MINE æbler!

Et af æblerne fra et andet projekt jeg havde sat i gang, var endt i søen, resten var sporløst forsvundet. Det så nu ellers meget dekorativt ud - og var egentlig en af mine oprindelige tanker omkring æblerne.

Og den stakkels spætte (hvis den da nogensinde har været der), mon den tør komme hjem? Jeg får i hvert fald forstyrret min ro og fordybelse!

 

Og her - ligger så mine svampe! Hvad i alverden skulle de da derud efter? Heldigvis fandt jeg et andet eksemplar, selvom den ikke var så flot som disse to (inden de endte i vandet)..

Men det var da godt jeg fik taget dette billede - prøv at se, hvor klart vandet var i dag (ses måske bedre på originalen?) Man kunne se alt på bunden af søen i denne ende.

Nå, men denne irriterende opdagelse tog helt glæden fra mig, så min hensigt med at tage på biotop og "systematiserer" lidt gik fløjten. Men sådan kan det jo desværre gå, når man har valgt sig et "offentligt" skovområde, som ikke ligger langt fra lejrhytte og vej. SUK! Må se om jeg kan finde lysten til at tage af sted igen om nogle dage - måske skulle jeg rydde lidt op derude... :-(

Naturpatruljen på tur - til højmosen.

Ja, jeg har ligget lidt på den lade side mht. naturbloggen, og leget bogorm i stedet.
(Hvad er mon den latinske betegnelse for en bogorm?)

Men nu blev det tid til, at sociologer og andre kloge godtfolk skulle rystes ud af hovedet, og minderne om en brandgod tur til Abkær mose findes frem i stedet..

Vi tog af sted lørdag d. 19/09 - 09 efter en tiltrængt frokostpause - humøret var højt, selvom de af os der havde overnattet på seminariet og "overværet" fredagens fest, nok var lidt bekymrede for om vi kunne holde balancen i en højmose.

Men smukt var der - og en smule uhyggeligt. Tænk hvis man fik forvildet sig uden for stien og blev suget ned af hængedyndet *Gisp*! Der kom sjove billeder på nethinden af studerende som blev spist af kødædende planter, som vi var blevet fortalt om inden afgang... men....

.... hvis denne lille fyr skulle sluge en studerende, så skulle den nok have været en million-milliard gange større og have udviklet hugtænder med modhager.

Alligevel var den nu ret fantastisk og smuk - Soldug

Jeg var dybt betaget af "udsigten".

Mon folk har vandret gennem sådanne landskaber i DK for mange mange år siden?

Og hvem var de? Rensdyrjægere måske? Gik de mon i bare tæer, eller med skind/pels viklet om fødderne? Der var rig mulighed for filosofiske tanker... og jeg var glad for mine gummistøvler ;o)

Efter at have set mange spændende svampe, hængedynd, forskellig lyng og haft mosens "spagnum" i hænderne, endte vi ved .. dette..

Og fik rigget grejet til, for nu skulle der fanges alskens kryb og kravl i vandet.

Der var meget dybt inde ved kanten, og fik man bundfald med op kunne man godt have brugt en klemme på næsen ;o). Nogen synes endda, at vandet var så indbydende, at de forsøgte sig med at bade. Den ene var dog så fornuftig, at han stoppede da vandet røg ind i gummistøvlen, mens en anden synes hun ville i vand til livet (desværre ingen billeder, da jeg var for langt væk - pokkers *smil*)

Billeder af fangsten på Idas blog.

Men vi fik os "een på opleveren" - og det var fantastisk... også dette syn af dybt koncentrerede studerende!

Sikke en dejlig tur!

Linoleum

Tålmodighedsprøven i værkstedsfag *smil*

Først skar jeg motivet ud af et print jeg havde lavet af et billede fra biotopen.

Så vendte jeg papiret om, og markerede med blyant på linoleummet, hvad der skulle skæres væk.

Resultat ved pause.

Det færdige resultat.

Og nu er det så spændende hvordan dette indlæg kommer til at se ud, da jeg har prøvet noget nyt med billeder, og hentet dem fra min hjemmeside. Blogger blev ved med at vende dem på højkant, hvis jeg uploadede dem direkte.

Zinkpladen!

Årh - av av av.. hvor har jeg ondt i mine fingre.
Det havde været rart at vide
(eller kunne huske man havde fået at  vide),

hvor langt ned i pladen trykket skulle ridses.
Tip til andre: Tag handsker på, hvis I har nogen der slutter tæt.
Men - reslutatet skal fremvises!
Here it goes - resultatet af næsten 2½ timers arbejde

(inkl. strækkefingre og ose pause, når jeg blev for hysterisk ;o) )

Endnu en tur til biotopen - mest oven vande.

Så var det nok med at sidde og skrive på PC! Jeg måtte ud i skoven og ha' lidt ro på hovedet.

I dag tog jeg min hund med, da der har været en lidt uheldig episode i skoven - så kunne han passe lidt på mig. Ulempen: Der kom nok ikke andre store dyr forbi. (I kan iøvrigt tro det ser skægt ud med 50 kg hund på bagsædet af en lille golf)

Nå, men nu til det spændende:

Billeder af ting til senere undersøgelse!

Det første jeg mødte var den på billedet herover

 - jeg er super-glad for det billede, derfor den grimme tekst henover.

Jeg har kigget lidt i bøgerne, men er stadig i tvivl om det er en but-snudet frø eller en lille skrubtudse.

Jeg synes ikke den har samme aftegn som den but-snudede

- men skrubtudser kan da ikke springe/hoppe... kan de?

Jeg er så småt begyndt at tænke lidt tanker om land-art opgaven, og det viste sig at den måske kan være ret praktisk, i form af at tiltrække insekter til fotografering.

Fyren på billedet herover, blev ihvertfald ret nærgående.

Jeg har ikke undersøgt hvad det præcis er for en - men af størrelse kunne det godt være at "mit mystiske lodne insekt" i et tidligere indlæg, udviklede sig til sådan en flot fyr.

Tæt på - og hvad mon sådan en hedder?

(andet end "Det er en SVAMP - lad være med at røre den, vi ved ikke om den er giftig!") ;o)

Ovenfor: Insekt-lokke-middel, ret effektivt.

Og så skulle jeg også lige have prøvet af, om min ide med linealer i vaskebaljen virkede

Et enkelt dyp af ketcheren i søen - det ser jo ud til at gå meget godt - selvom billedet ikke er så skarpt, kan man sagtens fornemme størrelsen.

MEN AAADRRR hvad er dog det for en der har invaderet kanten af min vaskebalje.. UF!

Jeg overvandt mig selv - kom helt tæt på, og opdagede først da jeg åbnede billedet på pc'en, hvor ækel jeg i virkeligheden synes den var! Men jeg er i "terapi", for biotopen er fuld af edderkopper i alle mulige (og i min fantasi umulige i dansk natur) størrelser, og jeg vader ind i dem hele tiden.

Det var tid til at tage hjem, da jeg så dette smukke syn:

Der var mange, rigtig mange af dem - de havde fundet nedfaldet frugt - det var fantastisk.

Desværre blev der ikke nogle gode billeder af "flokken" - så I må nøjes med den her.

Prøv at forestille jer, 100 sommerfugle, som den herover, der letter på een gang - WOW!

Jeg tager forhåbentlig ikke fejl, når jeg mener det er en:

Admiral

(Pyraméis atalánta)
Vingefang 53 - 62 mm. flyver almindeligvis i aug.-sep.;

er en årlig indvandrer sydfra, som ikke kan overvintre i DK.

Larven lever på nælder.

En del af den generation, som udklækkes her, flyver om efteråret sydpå.

Kilde: Hans Hvass; Insekter i farver; Politikens forlag 1957

Nå, men efter denne betagende oplevelse, gjorde jeg så en, der fik det til at gyse ned at ryggen på mig.

Jeg fandt nemlig den lille fyr på billedet herunder.... på min jakke!(som jeg heldigvis ikke havde på)

Den var godt nok svær at få rystet af, men det lykkedes da - så I får min kofanger som baggrund, for jeg skulle ikke røre ved den mere end højst nødvendigt ;o)

Og nogen kalder den også - SKOVENS FARLIGSTE DYR!

Skovflåten

(Isodex ricimus)

Vi er I højsæsonen for skovflåten, maj – September. Skovflåten trives bedst i et fugtigt terræn.

Den findes overvejende i løvskov og særligt i lysninger med højt græs,

hvorfra den kan gribe fat i fx. Hunde, rådyr og mennesker.

Skovflåten kaldes ofte for en tæge, men tæger har som alle andre insekter 3 par ben, medens skovflåten har 4 par ben som edderkopper, majer og mider, og hører derfor til spindlerne. Skovflåten er en blodmide, og lever af at suge blod fra fx som førnævnt mennesker.

Har man først fået en skovflåt på sig, findes der et utal af gamle husråd om hvordan man undgår at få overført den berygtede borrelia bakterie.

Læs selv mere på kilden til ovenstående: Naturinformation.dk

Sikke en omgang ud fra 1½ time på biotop - men det var rigtig godt at få ro i hovedet!