lørdag den 17. oktober 2009

Bænkebider projekt

Efterårsferien blev ikke helt så ferie som først antaget - vi har haft temmelig travlt med opgaver til aflevering i næste uge, men heldigvis er der også blevet tid til at tage ungerne med ud i naturen - og at tage naturen med hjem.
Efter vi havde været på "landart-ekspedition", gik vi i gang med bænkebider-projektet, som vi havde set på Skolen i skovens hjemmeside.

Først skulle vi have fundet nogle bænkebidere. Vi tog op i den lokale vikingeby, for der var meget træ og sten i stabler, hvor vi håbede at finde rigtig mange bænkebidere. Vi blev meget klogere på lokal-egnens bænkebidere den dag. De kan i hvert fald bedre lide gammelt træ, end store sten at gemme sig i/under.
Her er et billede af det sted der var størst gevinst i bænkebidere (og mange andre kryb).
Vi kom bænkebiderne og to eksemplarer af et andet kryb (som vi kommer tilbage til) ned i vores balje, og tog dem med hjem.
Hjemme havde vi i forvejen bygget "projekt-bænkebider-huset" af 5 mælkekaton-bunde, som var skåret af i 5 cm højde.
Det viste sig at ungerne var nødt til at have næsen helt ned i "huset", for at få det hele med. Sådan nogle bænkebidere er faktisk ret hurtige til at komme af sted fra A - B.
Vi havde lavet to lyse rum - et vådt og et tørt, samt to mørke rum - et vådt og et tørt. Mærkeligt nok foretrak de fleste bænkebidere det mørke tørre rum, hvor de klumpede sig sammen i et hjørne, og når "bænkebider-bunken" blev høj nok, undslap ud over kanten - og så gik den vilde jagt hen over spisebordet, for helt undslippe skulle de jo ikke.

Vi undrede os lidt over, at nogle af vores bænkebidere var døde under transporten, når vi nu havde gjort vores bedste for at skabe optimale forhold i transportkassen - men efter lidt tænken frem og tilbage tilskrev vi dødsfaldende denne lille fyr
som vi mener, er en skolopender - et rovdyr, som måske godt kunne finde på at snuppe en bænkebider??
Men vi ved det ikke præcist.

Vi havde en sjov formiddag ud af at fange og studerer bænkebidere, og var meget forundrede over, at så mange valgte det tørre mørke rum - men måske har vi gjort et eller andet forkert, for med henblik på at bænkebidere er krebs-dyr med gæller, burde de jo have valgt et af de våde rum.

lørdag den 10. oktober 2009

Landart - en oplevelse i sig selv!

Så startede det der på skemaet hedder "efterårsferie" - men sådan noget pjat har vi da ikke tid til her. ;o)
Fat i trækvognen og ungerne, og så ud i skoven, for at realiserer mange mange timers/dages/måneders tanker omkring landart-opgaven.
Det hele tog rigtig fat for nogle uger siden, da jeg ud af mit kontorvindue - midt i et eller andet teoretisk - fik øje på den lille fyr i haven og stokroserne ved siden af. Vips - så var jeg udenfor, og fyrretræet fik en blomst.

Men det var ligesom ikke rigtig nok!
Ideen med kontraster var vakt - og da jeg vendte mig om og så...

..var jeg pludselig ikke ret meget i tvivl om, at æblerne skulle være mit hovedtema i landarten.
Deres røde farve er en meget flot kontrast til resten af naturen lige nu.

Som sagt blev trækvognen pakket med æbler og kamera(er) og af sted det gik med ungerne på slæb, ud i skoven. Jeg havde bestemt IKKE at lave landart på min biotop - da den vist har været udsat for nok landart i den sidste tid - se indlægget "hærværk" på min biotop.

Første stop var ved en skrænt med en masse efeu - for ringe skulle vi have.
Det viste sig at ungerne sagtens kunne finde andet end landart at bruge dem til ;-)

Så gik det videre til "kærlighedstræet" - som blev smukt dekoreret, med god inspiration fra Idas blog.
I skal måske se lidt godt efter for at finde æblerne, men billedet er for at vise, at man kan se æblerne fra temmelig lang afstand når man kommer gående - og da det er en temmelig befærdet sti, fik vi da også nogle søde kommentarer fra forbipasserende. :-)





Så gik vi ned til søen - og nu blev det rigtig skægt, for nu skulle vi bruge vores "ringe".
De blev til "Ringe i vandet" - og da der var temmelig meget vind, skiftede de plads hele tiden.




Faktisk var de noget flottere i virkeligheden end på billederne herover :-(

Vores sidste projekt, var en af ungernes ide - og faktisk den jeg er mest betaget af. Måske fordi jeg synes billederne af den blev så gode.

og så steg vandet en smule

Det var en rigtig dejlig tur ud i skoven og "skabe" ting - min ene dreng var så betaget af efeu-ringene, at vi var nødt til at tage 2 med hjem. Og ifølge de gamle overleveringer er det jo ikke så ringe endda, at have efeu uden for sit hus, så den største blev hængt op uden for hoveddøren.

torsdag den 1. oktober 2009

Almindelig bruskbold

Endelig en jeg tør give et bud på. (og så skal det sikkert vise sig at være helt forkert *griner*)
Jeg tror denne er en Almindelig Bruskbold (scleroderma citrinum) - men selvfølgelig glemte jeg, at forsøg at skære den over, så jeg kunne se den indvendig. Det må jeg gøre når jeg møder een næste gang.


Forveksling: Kan evt. forveksles med Stilket bruskbold, men denne har som den nemmeste forskel en stilk/stok agtig basis.
Biologi: Vokser gerne på tørve- eller morbund, men kan findes på andre jordbunde, den kan også vokse på mosbegroede løvtræsstubbe.
Levested: Under løvtræ, oftest på tørve- eller morbund, men også på andre eller endog på mosbegroede løvtræsstubbe.
Kilde: fugleognatur.dk

Gammel skadet svamp.

Endnu en svamp, som jeg ikke har undersøgt nærmere
- tog egentlig bare billedet fordi jeg synes den var så flot, selvom den var blevet skadet af "hærværks-bøllerne" på biotopen.

Slimet svamp

Endnu en af de mange svampe omkring og på min biotop.
Denne her er en rigtig slimet fætter - og jeg har endnu ikke kigget efter den i bøgerne. Synes bare den var temmelig flot ;o)


Plettet svamp, måske Panterfluesvamp??

Ja, her er så den "plettede" svamp - som jeg har "higet og søgt" i både nye og gamle bøger efter. Jeg har da også fundet en eller to, som det kunne være - men jeg er ikke så sikker at jeg tør give et bud.

Tror dette er samme slags, bare endnu ikke så stor.


Men jeg tør altså endnu ikke give et bud på hvad det er for een, selvom Ida har været så flink at fortælle hvad jeg skal "kigge efter" - måske nogen har et forslag?
Ej, jeg gør det alligevel... ER det en Panterfluesvamp? Synes ikke den er så mørk på hatten, som dem der er vist i bøgerne, og stokken virker en smule for gullig. Hjælp!! ;o)

Birketræ

Hvor egen, giver mig en fornemmelse af "styrke" og "ældgammel visdom", giver birken en følelse af "lys" og "letsindighed".
Birkens latinske navn er: Betula og dets blade ser, her i begyndelsen af efteråret, sådan her ud:

Der er mange birketræer på min biotop - dog er de endnu ikke så store.

Lidt facts om birken:
Der findes to arter af birk i Danmark – dunbirk (Betula pubescens) og vortebirk (Betula pendula)

Højde: op til 25 – 30 m
Tykkelse: ca. ½ m i diameter
Alder: op til 100 år
Alder for fældning: 60 – 70 år
Løvspring: i slutningen af april
Blomstring: i begyndelsen af maj
Bestøvning: Vind
Lystræ: Slipper meget lys ned til skovbunden
Vidste du:
At et mellemstort birketræ kan sætte 30 millioner frø på et år.
At birketræer tit er blevet sammenlignet med smukke unge piger.

Kilde og læs meget mere om birketræer på: Skolen i skoven

Grøn flue

Jamen, en grøn flue - jeg må have fundet ud af hvad det er for en.

Egetræ

Egetræer er fantastiske - mindre kan ikke gøre det!
Der er egetræer på min biotop, men det er nogle små skrallinge, i forhold til det jeg mødte på en tur til Egeskov slot. Prøv lige at se en kolos! (desværre billeder med mobilen, da jeg havde glemt kameraet)



Og lige for at få et størrelsesforhold på barken

Et ganske fantastisk træ!
Ifølge overleveringen, er Egeskov Slot, bygget på et fundament af egestammer, midt ude i en sø. Det siges at der gik en hel "egeskov" til at bygge fundamentet.

Kilde: egeskov.dk

Nå, men nogle facts omkring egetræer, skal der jo også til.

Egens latinske navn er: Quercus robur og bladene ser sådan her ud:

Fakta om egetræet
I Danmark findes der to arter af eg: stilk-eg og vintereg. De ligner hinanden meget af udseende. Stilk-eg er den mest almindelige – derfor kigger vi mest på den her. Vinter-eg findes mest i Midt- og Østjylland og på Bornholm.
Eg kan blive op til 35 meter højt i Danmark – men det normale er 20-28 meter.
Egetræet bliver normalt 400 – 500 år gammelt. Men det kan blive meget ældre. Kongeegen, der er det ældste egetræ (og det ældste levende væsen i Danmark) er nok omkring 1500 år.
Eg bliver normalt fældet i skoven, når den er 120 - 150 år
Eg producerer 8 m3 træ/hektar om året, varierende fra 10 på god lerjord til 6 på mere sandet jord.
7 % af det danske skovareal er dækket af eg
Kilde og læs meget mere om egetræet på: skoven i skolen

Grå Bænkebider

Selvom min biotop var blevet raseret, lykkedes det mig da at finde EN bænkebider!
Her er den:



 Den grå bænkebiders latinske navn er: Porcellio scaber
Se flere billeder af de forskellige bænkebidere på fugleognatur.dk

Vidste du:
At bænkebideren er et krebsdyr.
At bænkebideren ikke kan leve, hvis det bliver for tørt.
At bænkebideren spiser døde blade og dødt træ.
At bænkebideren har sine unger i en pose på maven.
Ja, en bænkebider er ret spændende, og du kan læse meget mere om den på Skolen i Skoven

Klik her, hvis du vil læse om vores bænkebiderprojekt.

Gråbynke

Her har vi så toppen af en gråbynke.

Desværre blev billederne af hele planten ikke så gode, så jeg må tage nogle nye.
Du kan se mere om gråbynke + billeder ved at trykke her!

Gråbynkes latinske navn er: Artemisia vulgaris
Det latinske slægtsnavn "Artemisia" hentyder til gudinden Artemis i den græske mytologi. Hun var jomfruernes beskytter, og under hende sorterede også fosterfordrivelse; de gamle grækere anvendte udtræk fra arter i Bynke-slægten til at fremkalde aborter.

Det latinske artsnavn "vulgaris" betyder "almindelig", hvad den da også er i Danmark.
Grå-Bynke blomstrer juli-september

Jeg har altid været lidt facineret af Gråbynke.
I starten, var den jo praktisk lige at snuppe med på vejen, når hesten ikke ville gå.
Det er en "sej" plante, som godt kunne holde til at fungerer som ridepisk.
Men siden har jeg fundet ud af, at Gråbynke har været anvendt til mange forskellige ting, om end nogen af dem måske er lidt langt ude i "bynken". ;o)

"Overtro"
Når man bærer Gråbynke på sig, kan man ikke forgiftes, angribes af vilde dyr eller få solstik. ;o)
I Japan bruger de urten for at forhindre sygdom (de siger at sygdomsdæmonerne hader lugten).

Gråbynke bæres for at øge begær og frugtbarhed, for at forhindre hovedpine og for at kurere sygdom og galskab.
Gråbynke puttes i skoene for at få styrke ved lange gåture. (hmm, tror nok jeg ville få vabler og gnavesår)
I huset kan man hænge urten op og dermed forhindrer, at onde væsner kommer ind.

Medicinsk anvendelse
Gråbynkes blade og rod anvendes i naturmedicin.
Giftig i større mængder.
Den kan anvendes mod maveonde og nervesmerter, samt kan bruges til at stoppe blødninger, regulerer uregelmæssig menstruation, galde og blærestensproblemer.
Den er slim-løsende og kan bruges som sovemedicin.

Plantefarvning 

Gråbynke giver en grågrøn eller svag irgrøn farve.
Kilde: Sortmåne

Græshopper

Jeg fik skudt lidt græshoppe på biotopen - desværre har jeg ikke været i stand til at finde ud af hvad det er for nogen. De ligner hinanden, så jeg er helt i tvivl om det er den samme.
Men jeg vender tilbage til dette indlæg når jeg har undersøgt græshopper lidt nærmere.