Så var det nok med at sidde og skrive på PC! Jeg måtte ud i skoven og ha' lidt ro på hovedet.
I dag tog jeg min hund med, da der har været en lidt uheldig episode i skoven - så kunne han passe lidt på mig. Ulempen: Der kom nok ikke andre store dyr forbi. (I kan iøvrigt tro det ser skægt ud med 50 kg hund på bagsædet af en lille golf)
Nå, men nu til det spændende:
Billeder af ting til senere undersøgelse!
Det første jeg mødte var den på billedet herover
- jeg er super-glad for det billede, derfor den grimme tekst henover.
Jeg har kigget lidt i bøgerne, men er stadig i tvivl om det er en but-snudet frø eller en lille skrubtudse.
Jeg synes ikke den har samme aftegn som den but-snudede
- men skrubtudser kan da ikke springe/hoppe... kan de?
Jeg er så småt begyndt at tænke lidt tanker om land-art opgaven, og det viste sig at den måske kan være ret praktisk, i form af at tiltrække insekter til fotografering.
Fyren på billedet herover, blev ihvertfald ret nærgående.
Jeg har ikke undersøgt hvad det præcis er for en - men af størrelse kunne det godt være at "mit mystiske lodne insekt" i et tidligere indlæg, udviklede sig til sådan en flot fyr.
Tæt på - og hvad mon sådan en hedder?
(andet end "Det er en SVAMP - lad være med at røre den, vi ved ikke om den er giftig!") ;o)
Ovenfor: Insekt-lokke-middel, ret effektivt.
Og så skulle jeg også lige have prøvet af, om min ide med linealer i vaskebaljen virkede
Et enkelt dyp af ketcheren i søen - det ser jo ud til at gå meget godt - selvom billedet ikke er så skarpt, kan man sagtens fornemme størrelsen.
MEN AAADRRR hvad er dog det for en der har invaderet kanten af min vaskebalje.. UF!
Jeg overvandt mig selv - kom helt tæt på, og opdagede først da jeg åbnede billedet på pc'en, hvor ækel jeg i virkeligheden synes den var! Men jeg er i "terapi", for biotopen er fuld af edderkopper i alle mulige (og i min fantasi umulige i dansk natur) størrelser, og jeg vader ind i dem hele tiden.
Det var tid til at tage hjem, da jeg så dette smukke syn:
Der var mange, rigtig mange af dem - de havde fundet nedfaldet frugt - det var fantastisk.
Desværre blev der ikke nogle gode billeder af "flokken" - så I må nøjes med den her.
Prøv at forestille jer, 100 sommerfugle, som den herover, der letter på een gang - WOW!
Jeg tager forhåbentlig ikke fejl, når jeg mener det er en:
Admiral
(Pyraméis atalánta)
Vingefang 53 - 62 mm. flyver almindeligvis i aug.-sep.;
Vingefang 53 - 62 mm. flyver almindeligvis i aug.-sep.;
er en årlig indvandrer sydfra, som ikke kan overvintre i DK.
Larven lever på nælder.
En del af den generation, som udklækkes her, flyver om efteråret sydpå.
Kilde: Hans Hvass; Insekter i farver; Politikens forlag 1957
Nå, men efter denne betagende oplevelse, gjorde jeg så en, der fik det til at gyse ned at ryggen på mig.
Jeg fandt nemlig den lille fyr på billedet herunder.... på min jakke!(som jeg heldigvis ikke havde på)
Den var godt nok svær at få rystet af, men det lykkedes da - så I får min kofanger som baggrund, for jeg skulle ikke røre ved den mere end højst nødvendigt ;o)
Og nogen kalder den også - SKOVENS FARLIGSTE DYR!
Skovflåten
(Isodex ricimus)
Vi er I højsæsonen for skovflåten, maj – September. Skovflåten trives bedst i et fugtigt terræn.
Den findes overvejende i løvskov og særligt i lysninger med højt græs,
hvorfra den kan gribe fat i fx. Hunde, rådyr og mennesker.
Skovflåten kaldes ofte for en tæge, men tæger har som alle andre insekter 3 par ben, medens skovflåten har 4 par ben som edderkopper, majer og mider, og hører derfor til spindlerne. Skovflåten er en blodmide, og lever af at suge blod fra fx som førnævnt mennesker.
Har man først fået en skovflåt på sig, findes der et utal af gamle husråd om hvordan man undgår at få overført den berygtede borrelia bakterie.
Læs selv mere på kilden til ovenstående: Naturinformation.dk
Sikke en omgang ud fra 1½ time på biotop - men det var rigtig godt at få ro i hovedet!
Du er simpelhen den fødte blogger, Lotte! Det er rigtig spændende at være med på din tur i skoven. Du får både skabt billeder i mit hoved med din tekst og vist mig rigtig flotte fotos af det, du mødte på din vej!
SvarSletTag mig med ud!! Jeg følger dig gerne :)
Hej Lotte
SvarSletUtroeligt flotte nærbilleder - har du lagt mærke til, at din guldsmedenymfe har underkæben ude - klar til fangst!
Du må jo have fat i en svampe håndbog også ;-) På den du har fundet, kan du lægge mærke til skæl på hatten, slør på stokken, en knold med skede i jorden...
Venlige hilsner
Ida
Hej Lis og Ida.
SvarSletTak for de pæne ord :-)
Lis> Du må da hjertens gerne komme med, det er altid skægt at være flere ;o)
Ida> Er det underkæben?! :-0 Hold da op, sådan nogle små "agressive" fyre, jeg havde jo bare skubbet lidt til den, for at få den hen til linialen *smil*
Og ja, jeg må hellere få fat i en svampehåndbog også - der er åbenbart rift om "natur-håndbøger" på biblioteket, for de jeg har bestilt lader vente på sig. (men så er det jo godt jeg har lidt Lieberkind osv. ;o))
Mht. billederne, så burde det slet ikke kunne lade sig gøre, at tage så tæt på med det objektiv der sidder på kameraet - så der må være god "foto-karma" på biotopen *smil*.
Mvh. Lotte