mandag den 28. marts 2011

Frøspredning?

Tema: Forårs tegn og frøspredning.

Det er da som om denne snue og hoste aldrig vil gå væk!

Men i et forsøg på at finde ud af om "nogen" mon ikke var lidt produktive og havde tænkt på forår på denne årstid, begav vi os af sted ned til biotopen. Vi ville prøve at se om vi kunne få nogle plantefrø samlet op under sålerne på vores støvler. Inden afgang havde vi "bagt" en foliebakke med jord, så der ikke var nogle uvelkomne frø i jorden. Bagetid: ½ time ved 100 g.


Selvom det var lunt i luften var det alligevel lidt overskyet og dystert på biotopområdet


Vi måtte ned og nærkigge - jo, der var sørme en masse skvalderkål på vej op mellem de brune visne blade.


 Jeg har kigget lidt rundt - men har ikke præcis kunne finde navnet planten på billedet herunder.. Det værste er at navnet ligger og gemmer sig det vil bare ikke lige findes frem nu hvor jeg skal bruge det.. ihh.. jeg ved det, jeg ved det... suk!
 Her et billede lidt længere væk.. selvom det stadig "føles" brunt i brunt.. så er det faktisk ret grønt derude!
 Nærstudierne faldt også på dette lille stykke lav - det havde jeg ikke set før på biotopen..
 Nå, men selvom vi havde trasket rundt på biotopområdet i ½ time, havde vi ikke fået samlet noget som helst op under sålerne - det var simpelthen for tørt.. vi måtte søge andre opsamlingssteder og udvidede rundt om biotopen

Efter lidt søgning lykkedes det os at få rigtig godt mudrede sko - dejligt!

Så skulle der skrabes - vi havde taget foliebakken med, for ikke at miste noget jord på hjemvejen.

Det lyse er indsamlet jord - vi spredte det lidt ud og vandede det med en forstøver (og så var det jo dejligt at vi allerede havde sådan en fra bænkebiderprojektet - bænkebiderne lever i øvrigt i bedste velgående på boghylden endnu ;-D )

Bakken blev anbragt i vinduet med mest lys, men der er desværre ikke kommet nogle små skud frem endnu, så de må vi vente med at vise frem (hvis der overhovedet kommer nogen)




torsdag den 24. februar 2011

Troldejagt

Atter engang fik jeg trodset sne og kulde, for jeg vidste at i nærheden af biotop-området boede der engang nogle trolde.
Nu er det jo sådan med trolde, at de HADER mennesker - faktisk er de temmelig bange for os, og gemmer sig helst når vi nærmer os.
Et af deres bedste lynhurtige forsvindingstricks - hvis de skulle blive overrasket  af mennesker - er at lade som om de er træer, og så håbe på vi ikke ser dem.
Om natten er trolde lidt mere modige, der holder de af at feste med Mosekonen og Hyldemor, og gemmer sig ikke så hurtigt af vejen, men kan endda finde på at drille og springe frem og sige BØH, hvorefter de lynhurtigt forsvinder i mørket igen, mens man forskrækket kan stå og høre dem skraldgrine hele vejen tilbage til festen.

Jeg brød mig ikke meget om, at blive drillet og forskrækket i mørket, så jeg ville finde troldene i dagslys.
Faktisk så fandt jeg et par stykker, som jeg vil dele med jer her.
Så vidt jeg ved er der EN trold på hvert billede - måske kan I se flere?

Den første er måske lidt svær - men når nu vi befinder os på søbredden, kan jeg hjælpe lidt - det er en "søslange-trold"

Ved nærmere eftersyn, så tror jeg faktisk der er 2 trolde på nedenstående.
(prøv at lægge hovedet på skrå til højre, ligner det ikke en "dinosaurus/skildpadde"-trold?)


Så lige til sidst - et link til en rigtig sej trold.. selvom han er bygget af mennesker.
http://dailyartmuse.com/2007/01/23/troll/
Og hvis man følger linkene på siden, er processen i opbygningen af trolden også gengivet med billeder.

Jeg har MUS!

Ja, egentlig så vidste jeg det godt - jeg har mus - på biotopen altså ;o)
Om sommeren har jeg tit set dem pile over skovstien, og set deres huller i skrænten langs med stien - men her i vinter har de ikke vist sig, når jeg har været på besøg, og jeg har heller ikke set spor efter dem - går ud fra at de er smuttet rundt under sneen.

På min jagt efter trolde fandt jeg såmænd - TADAAAA - et lille musebo
(og Ida, du kan ikke være bekendt, hvis du nu siger at der ikke bor en mus her *grin*)
Endelig spor efter andet end hunde på biotopen.
Faktisk så jeg også både EN solsort og hele TO musvitter - men de var lidt for hurtige til at mine forfrosne fingre nåede at få kameraet i stilling, og jeg så ikke spor efter at de skulle have været nede og skrabe i sneen.

Biotop - og kulde!

Ja - så har jeg været en lille tur ude på biotopen.
Og jeg må nok indrømme, at jeg har en fjern forfader i Julemanden Julle - Jeg HADER sne og kulde..

Alting er koldt koldt koldt - lige meget, hvor godt jeg synes, jeg har pakket mig ind. Is og sne udgør en potientel udskridningsfare, og det ville betyde en uge på langs med ryggen.. MEN - jeg gjorde det, og sikke flot det faktisk var, især når man lagde sig ned på maven (brrr) og fandt små detaljer.








Vinterkolde biotop hilsner.... brrrr... forår kom kvikt!



tirsdag den 22. februar 2011

Filtbolde med lyd

Opgave i værkstedsfag - stil dig selv en udfordring.
Første tanke: En udfordring? Det synes jeg ikke er sjovt!
Anden tanke: Det behøver den heller ikke at være, men motivation skal der til.
Tredje tanke: Hvad kan jeg lave, som mine unger kan være med til, og som jeg kan bruge til noget bagefter - det her punkt er så der, hvor jeg skal finde min motivation.
Fjerde tanke: Jeg laver filtbolde med lyd - dem kan jeg bruge til mit DKK projekt med de helt små børn, og mine egne store børn (og måske det knap så store) kan være med i processen = stort spænd i aldersklasse, og jeg bliver motiveret til projektet, fordi jeg kan se en anvendelse for produktet og børnene får en æstetisk oplevelse, både i selve udformningen af boldene, men også de børn som kommer til at anvende dem.

Billede herover: Nok den bedste del i processen, hvis man spørger mine unger - udpakning af "de gule" fra midten af et (øhh seks) kinderæg..

Billede herover: Bjælder og ris til at lave lyd. Der blev også eksperimenteret med en 1 krone, men det var først senere, da jeg stod med sæbevand til albuerne og ikke kunne (ville) udsætte kameraet for at uddø.

Billede herover: Vandtæt voksdug, håndklæder og en balje med meget varmt (kogende) vand og en masse brun sæbe. (MOAR! Nu skal vi altså snart i gang, ellers æder jeg posen!)

Billede herover: Kartet uld blev fundet frem og så er vi klar..

Billede herover: Vi begyndte at vikle ulden om "de gule" - der skal et godt tykt lag, og det skal vikles stramt. Det er ikke helt nemt, når man er 4 år - så der måtte hjælp til.
Og her var det så at billeddokumentationen på en eller anden måde ophørte - plask plask = dårligt for kamera (og ingen tørre hænder i nærheden til at tage billeder).
Processen efter billedet er:
Vikel noget mere uld på
Dyp halvdelen af bolden i det varme sæbevand
Læg den ned i plastposen og form med hænderne/rul på bordet - hæld overskydende vand fra
Når bolden hænger sammen tages den ud af posen og formes videre ved at rulle den på håndklædet, trykke, banke, gnide altså få ulden til at filte sammen. Dyp den evt. i vandet igen efter behov.
Og der skal rulles, trykkes, bankes, gnides igen og igen og igen og igen, til man opnår den ønskede fasthed og form.
Når formen er opnået skylles bolden i rent vand til sæben er væk. Efterfølgende kan den så dyppes i eddikevand for at holde på farven.
Tryk så meget vand ud af bolden som du kan - og læg til tørre.

Billede herover: Vi var godt ømme i hænder og arme, da vi endelig kunne lægge 5 bolde til tørre på radiatoren.

Billede herover: Og faktisk... så er vi lidt stolte af os selv!
Nu bliver det så skægt at se om boldene virker til det formål de var tænkt.

1000 tak til Birgit, som jeg mødte i min praktik 2, fordi hun tog sig tid til at forklare mig fremgangsmåden pr. tlf. en søndag eftermiddag.

Vi maler på sne..

Så kom der endelig sne igen, så vi kunne forsøge os med at male på det.
Som ses på billedet kan det klares med ret enkle remedier.

Så var det sådan set bare at sætte ungerne i gang.
De synes det var meget spændende - men jeg opdagede, at jeg nok skulle have begrænset farvevalget til rød, gul og grøn.


Sneen begynder at smelte og farverne løber ned ad siden - det var godt vi havde taget glas/gennemsigtige skåle.


MEN - nu da farvevalget var frit, så blev sidste fase af projektet en mørk oplevelse.
Vi må forsøge os igen, og kun med de lyse farver.


Vinterhilsner... fra indendørs sysler.. brrrr....

torsdag den 20. januar 2011

Bænkebiderne har fået unger..

Ej hvor vildt - mine bænkebidere har fået unger *stort hurra* ;-)
De er godt nok bitte bitte små, men jeg må da lige prøve om jeg kan få taget et billede af dem.
Hvor er det fedt - jeg er blevet mormor *fnis*....De fik et stykke pærer i barselsgave..

Og nu med billeder:

På billedet herover: baby (sort pil), "teenager" (rød pil) og voksen (lilla pil) bænkebider.
Der er bænkebidere i mange mange størrelser i terrariet lige nu.

Herunder: et lidt utydeligt billede pga. kalk på glasset, men ud for de røde pile, er "baby"-bænkebidere.
Bemærk især den længst til venstre, hvor langt den er nede i jorden - det troede jeg altså ikke bænkebidere kunne, men jeg er blevet klogere - de voksne bænkebidere graver sig også ned ind imellem (når jeg glemmer at vande en dags tid).


Nå, det var så alt her fra fødegangen - på gensyn når der igen sker noget spændende ;-)

onsdag den 12. januar 2011

Brød a la viking

Fladbrød
Jeg bruger (noget af) vallen fra osten og mælken fra smøret.
Hvis man har en liter væske, bruges ½ bæger honning. I denne lille portion er der kun et par spiseskefulde.
Honningen sødner dejen og får brødet til at hæve en smule under bagningen.
Hvedemel og grahamsmel (50/50) samt et par håndfulde havregryn, blandes i. Mængde... indtil dejen ikke klistrer for meget på fingrene.


Som med osten, kan både bål og komfur bruges til disse brød.
De bliver bedst på bål, har jeg nu fundet ud af, efter at have bagt dem på komfur for første gang.
Jeg tænker, at det er fordi "røgsmagen" mangler, når brødet bliver bagt på komfur.



Det er vigtigt at brødet har lidt mel på begge sider inden man går i gang med bagningen, ellers hænger det fast i panden.


Og så skal der guffes.....


Ovenfor: Ungerne synes det var sjovt at spise det "hjemmelavede"..

tirsdag den 11. januar 2011

Smør a la viking

Endnu et lille eksperiment i forbindelse med museumsopgaven.
Nu laver vi smør.
½ l fløde
Tre afbarkede pinde og en skål.

Fløden hældes op i en skål og så skal der ellers piskes.


Herunder: Når man har pisket længe nok, skilles mælk fra smør.


Herunder: Smøren samles sammen - her bruger vi "klør fem", da mælken skal trykkes ud af smøret.
Men hvis man ikke kan lide at få fedtede finger, må man opfinde en alternativ metode *smil*


Herunder: Smøren er trykket sammen og kan nu krydres efter smag.
Denne får et skud salt - men kunne også laves til kryddersmør.


Så mangler jeg vist bare fladbrødet for at kunne få lidt frokost.. ;o)

Kernemælks ost a la viking...

Et eksperiment i forbindelse med museumsopgaven.
Dette projekt kan udføres både over bål, men også på et almindeligt komfur.

Først hældes kernemælken i en gryde

Mælken opvarmes ved svag varme - husk at røre rundt, den må ikke koge.
Når mælken bliver varm, skilles osten ud - de små "gryn" er ost.



Derefter hældes grydens indhold gennem et klæde op i en skål. Jeg skal have skilt osten fra vallen.
Vallen bruger jeg efterfølgende til at lave fladbrød af - så husk at gemme den.


På billedet herunder kan man se lidt af osten tilbage i gryden.


Bloggen vender billedet (igen), men det burde kunne ses, at klædet med osten tages op af skålen, for at osten kan dryppe af.


Herunder: Osten, når den er dryppet af og blevet "presset" lidt med hænderne.


Ost i skål. Hvis den er for tør, kan man tilsætte lidt af vallen.


Hvis det havde været forår eller sommer, kunne osten være krydret med brændenælde, skvalderkål eller hvad man nu synes man kunne finde i sit område. Denne får et skud hvidløg.


Og det var så den ost - velbekomme *smil*....