lørdag den 10. oktober 2009

Landart - en oplevelse i sig selv!

Så startede det der på skemaet hedder "efterårsferie" - men sådan noget pjat har vi da ikke tid til her. ;o)
Fat i trækvognen og ungerne, og så ud i skoven, for at realiserer mange mange timers/dages/måneders tanker omkring landart-opgaven.
Det hele tog rigtig fat for nogle uger siden, da jeg ud af mit kontorvindue - midt i et eller andet teoretisk - fik øje på den lille fyr i haven og stokroserne ved siden af. Vips - så var jeg udenfor, og fyrretræet fik en blomst.

Men det var ligesom ikke rigtig nok!
Ideen med kontraster var vakt - og da jeg vendte mig om og så...

..var jeg pludselig ikke ret meget i tvivl om, at æblerne skulle være mit hovedtema i landarten.
Deres røde farve er en meget flot kontrast til resten af naturen lige nu.

Som sagt blev trækvognen pakket med æbler og kamera(er) og af sted det gik med ungerne på slæb, ud i skoven. Jeg havde bestemt IKKE at lave landart på min biotop - da den vist har været udsat for nok landart i den sidste tid - se indlægget "hærværk" på min biotop.

Første stop var ved en skrænt med en masse efeu - for ringe skulle vi have.
Det viste sig at ungerne sagtens kunne finde andet end landart at bruge dem til ;-)

Så gik det videre til "kærlighedstræet" - som blev smukt dekoreret, med god inspiration fra Idas blog.
I skal måske se lidt godt efter for at finde æblerne, men billedet er for at vise, at man kan se æblerne fra temmelig lang afstand når man kommer gående - og da det er en temmelig befærdet sti, fik vi da også nogle søde kommentarer fra forbipasserende. :-)





Så gik vi ned til søen - og nu blev det rigtig skægt, for nu skulle vi bruge vores "ringe".
De blev til "Ringe i vandet" - og da der var temmelig meget vind, skiftede de plads hele tiden.




Faktisk var de noget flottere i virkeligheden end på billederne herover :-(

Vores sidste projekt, var en af ungernes ide - og faktisk den jeg er mest betaget af. Måske fordi jeg synes billederne af den blev så gode.

og så steg vandet en smule

Det var en rigtig dejlig tur ud i skoven og "skabe" ting - min ene dreng var så betaget af efeu-ringene, at vi var nødt til at tage 2 med hjem. Og ifølge de gamle overleveringer er det jo ikke så ringe endda, at have efeu uden for sit hus, så den største blev hængt op uden for hoveddøren.

2 kommentarer:

  1. Hej Lotte
    God ide `med ringene i vandet, det er rigtig flotte billeder.
    Hilsen Ines

    SvarSlet
  2. Hej Lotte
    Super gode fotos , god konstrast effekt... og dit akvarie, det er jeg vild med, hvordan er det lavet?
    hilsen Birgit Pn08v

    SvarSlet