Frøspredning?

Tema: Forårs tegn og frøspredning.

Det er da som om denne snue og hoste aldrig vil gå væk!

Men i et forsøg på at finde ud af om "nogen" mon ikke var lidt produktive og havde tænkt på forår på denne årstid, begav vi os af sted ned til biotopen. Vi ville prøve at se om vi kunne få nogle plantefrø samlet op under sålerne på vores støvler. Inden afgang havde vi "bagt" en foliebakke med jord, så der ikke var nogle uvelkomne frø i jorden. Bagetid: ½ time ved 100 g.



Selvom det var lunt i luften var det alligevel lidt overskyet og dystert på biotopområdet

Vi måtte ned og nærkigge - jo, der var sørme en masse skvalderkål på vej op mellem de brune visne blade.

 Jeg har kigget lidt rundt - men har ikke præcis kunne finde navnet planten på billedet herunder.. Det værste er at navnet ligger og gemmer sig det vil bare ikke lige findes frem nu hvor jeg skal bruge det.. ihh.. jeg ved det, jeg ved det... suk!

 Her et billede lidt længere væk.. selvom det stadig "føles" brunt i brunt.. så er det faktisk ret grønt derude!

 Nærstudierne faldt også på dette lille stykke lav - det havde jeg ikke set før på biotopen..

 Nå, men selvom vi havde trasket rundt på biotopområdet i ½ time, havde vi ikke fået samlet noget som helst op under sålerne - det var simpelthen for tørt.. vi måtte søge andre opsamlingssteder og udvidede rundt om biotopen

Efter lidt søgning lykkedes det os at få rigtig godt mudrede sko - dejligt!

Så skulle der skrabes - vi havde taget foliebakken med, for ikke at miste noget jord på hjemvejen.

Det lyse er indsamlet jord - vi spredte det lidt ud og vandede det med en forstøver (og så var det jo dejligt at vi allerede havde sådan en fra bænkebiderprojektet - bænkebiderne lever i øvrigt i bedste velgående på boghylden endnu ;-D )

Bakken blev anbragt i vinduet med mest lys, men der er desværre ikke kommet nogle små skud frem endnu, så de må vi vente med at vise frem (hvis der overhovedet kommer nogen)



Troldejagt

Atter engang fik jeg trodset sne og kulde, for jeg vidste at i nærheden af biotop-området boede der engang nogle trolde.

Nu er det jo sådan med trolde, at de HADER mennesker - faktisk er de temmelig bange for os, og gemmer sig helst når vi nærmer os.

Et af deres bedste lynhurtige forsvindingstricks - hvis de skulle blive overrasket  af mennesker - er at lade som om de er træer, og så håbe på vi ikke ser dem.

Om natten er trolde lidt mere modige, der holder de af at feste med Mosekonen og Hyldemor, og gemmer sig ikke så hurtigt af vejen, men kan endda finde på at drille og springe frem og sige BØH, hvorefter de lynhurtigt forsvinder i mørket igen, mens man forskrækket kan stå og høre dem skraldgrine hele vejen tilbage til festen.

Jeg brød mig ikke meget om, at blive drillet og forskrækket i mørket, så jeg ville finde troldene i dagslys.

Faktisk så fandt jeg et par stykker, som jeg vil dele med jer her.
Så vidt jeg ved er der EN trold på hvert billede - måske kan I se flere?

Den første er måske lidt svær - men når nu vi befinder os på søbredden, kan jeg hjælpe lidt - det er en "søslange-trold"

Ved nærmere eftersyn, så tror jeg faktisk der er 2 trolde på nedenstående.

(prøv at lægge hovedet på skrå til højre, ligner det ikke en "dinosaurus/skildpadde"-trold?)

Så lige til sidst - et link til en rigtig sej trold.. selvom han er bygget af mennesker.

http://dailyartmuse.com/2007/01/23/troll/
Og hvis man følger linkene på siden, er processen i opbygningen af trolden også gengivet med billeder.

Jeg har MUS!

Ja, egentlig så vidste jeg det godt - jeg har mus - på biotopen altså ;o)

Om sommeren har jeg tit set dem pile over skovstien, og set deres huller i skrænten langs med stien - men her i vinter har de ikke vist sig, når jeg har været på besøg, og jeg har heller ikke set spor efter dem - går ud fra at de er smuttet rundt under sneen.

På min jagt efter trolde fandt jeg såmænd - TADAAAA - et lille musebo

(og Ida, du kan ikke være bekendt, hvis du nu siger at der ikke bor en mus her *grin*)

Endelig spor efter andet end hunde på biotopen.

Faktisk så jeg også både EN solsort og hele TO musvitter - men de var lidt for hurtige til at mine forfrosne fingre nåede at få kameraet i stilling, og jeg så ikke spor efter at de skulle have været nede og skrabe i sneen.

Biotop - og kulde!

Ja - så har jeg været en lille tur ude på biotopen.

Og jeg må nok indrømme, at jeg har en fjern forfader i Julemanden Julle - Jeg HADER sne og kulde..

Alting er koldt koldt koldt - lige meget, hvor godt jeg synes, jeg har pakket mig ind. Is og sne udgør en potientel udskridningsfare, og det ville betyde en uge på langs med ryggen.. MEN - jeg gjorde det, og sikke flot det faktisk var, især når man lagde sig ned på maven (brrr) og fandt små detaljer.

Vinterkolde biotop hilsner.... brrrr... forår kom kvikt!



Filtbolde med lyd

Opgave i værkstedsfag - stil dig selv en udfordring.

Første tanke: En udfordring? Det synes jeg ikke er sjovt!

Anden tanke: Det behøver den heller ikke at være, men motivation skal der til.

Tredje tanke: Hvad kan jeg lave, som mine unger kan være med til, og som jeg kan bruge til noget bagefter - det her punkt er så der, hvor jeg skal finde min motivation.

Fjerde tanke: Jeg laver filtbolde med lyd - dem kan jeg bruge til mit DKK projekt med de helt små børn, og mine egne store børn (og måske det knap så store) kan være med i processen = stort spænd i aldersklasse, og jeg bliver motiveret til projektet, fordi jeg kan se en anvendelse for produktet og børnene får en æstetisk oplevelse, både i selve udformningen af boldene, men også de børn som kommer til at anvende dem.

Billede herover: Nok den bedste del i processen, hvis man spørger mine unger - udpakning af "de gule" fra midten af et (øhh seks) kinderæg..

Billede herover: Bjælder og ris til at lave lyd. Der blev også eksperimenteret med en 1 krone, men det var først senere, da jeg stod med sæbevand til albuerne og ikke kunne (ville) udsætte kameraet for at uddø.

Billede herover: Vandtæt voksdug, håndklæder og en balje med meget varmt (kogende) vand og en masse brun sæbe. (MOAR! Nu skal vi altså snart i gang, ellers æder jeg posen!)

Billede herover: Kartet uld blev fundet frem og så er vi klar..

Billede herover: Vi begyndte at vikle ulden om "de gule" - der skal et godt tykt lag, og det skal vikles stramt. Det er ikke helt nemt, når man er 4 år - så der måtte hjælp til.

Og her var det så at billeddokumentationen på en eller anden måde ophørte - plask plask = dårligt for kamera (og ingen tørre hænder i nærheden til at tage billeder).

Processen efter billedet er:

Vikel noget mere uld på
Dyp halvdelen af bolden i det varme sæbevand

Læg den ned i plastposen og form med hænderne/rul på bordet - hæld overskydende vand fra

Når bolden hænger sammen tages den ud af posen og formes videre ved at rulle den på håndklædet, trykke, banke, gnide altså få ulden til at filte sammen. Dyp den evt. i vandet igen efter behov.

Og der skal rulles, trykkes, bankes, gnides igen og igen og igen og igen, til man opnår den ønskede fasthed og form.

Når formen er opnået skylles bolden i rent vand til sæben er væk. Efterfølgende kan den så dyppes i eddikevand for at holde på farven.

Tryk så meget vand ud af bolden som du kan - og læg til tørre.

Billede herover: Vi var godt ømme i hænder og arme, da vi endelig kunne lægge 5 bolde til tørre på radiatoren.

Billede herover: Og faktisk... så er vi lidt stolte af os selv!

Nu bliver det så skægt at se om boldene virker til det formål de var tænkt.

1000 tak til Birgit, som jeg mødte i min praktik 2, fordi hun tog sig tid til at forklare mig fremgangsmåden pr. tlf. en søndag eftermiddag.