bukser og bluse til dukken

Med hjælp fra min kære mand, har Fredolin nu "arme" - dog mangler stadig huller til montering.

Hmmm - ja, hvordan griber man det så an. Det skal være ENKELT - da mine sy-evner kan beskrives på et meget lille stykke papir med få ord.

Stof-rester havde jeg dog i huset, og så var det om at tænke kreativt.

Det skulle være noget et 10 års barn også kunne lave.

To ens stykker blev klippet ud - og så blev det uhyggeligt... (her forestiller I jer så noget rigtigt uhyggeligt musik, stormen rusker i mørket udenfor)

Frem fra kontorets mørkeste hjørne kravlede....

BERNINA!! Symaskinen fra H*lvede...

Som det kan forstås er Bernina og jeg ikke de bedste venner - men vi udholder dog hinandens selskab, ved bukselapning og oplægning ind imellem.

Bernina kom på en større tålmodighedsprøve.

Men vi fik dog syet lidt sammen.

Det var så på dette tidspunkt jeg opdagede at jeg ikke havde lagt nok sømkant til på ærmerne - jeg er for doven til at pille op, så jeg lavede nogle uelegante kiler til ærmerne. Men først skulle halsåbningen lige laves færdig.

Håber ikke I bliver alt for bange når Bernina kommer så tæt på.. ;o)

Nå, bukser skal den Fredolin jo også have.

Igen - den enkle model..

Og så en gang kamp mere med Bernina..

Herunder et billede af slagmarken!

Ikke det kønneste syning, masser af rynker hist og pist.. og størrelsen ved jeg ikke rigtig med, så derfor har jeg ikke lagt ærmer og blusekant op endnu.. Men med lidt fingersnildhed, og at holde sig for øje, at Fredolins hoved er det sidste der bliver monteret, så burde halsåbningen være stor nok ;o)

Nu trænger jeg altså til IKKE at være sydame en dags tid...