Bænkebiderterrarie

Så var jeg på jagt i kompostbeholderen - det eneste sted jeg gjorde mig forhåbning om rimelig let at kunne finde nogle levende bænkebidere.

Jeg havde læst på Skolen i skovens hjemmeside, at terrariet ikke behøvede at være særlig stort, så jeg fandt en firkantet glasvase (ca 12x12 cm), og håber den er stor nok til at være hjem for nogle bænkebidere et par måneder.

Her har det lige fået en pust med vandforstøveren.

Og der er faktisk også "noget levende" i ;-)

Selvom det ikke er så let at se - den røde pil på billedet herunder viser vej til en bænkebider.

Bænkebiderne er meget lyse i forhold til dem jeg "legede labyrint" med sidste år, så jeg er lidt spændt på om de bliver mørkere, når de nu er kommet ind i "varmen" og ud i lyset - i forhold til kompostbeholderens dyb (eller om de bare stiller træskoene alle sammen)

Biotop besøg.

Hmm - jah..

Jeg har af personlige årsager ikke fået gjort særlig meget ved biotopen den sidste måneds tid.

Det var isnende koldt, det sneede og vinden piskede ind fra nordøst på dagen, hvor jeg havde planlagt biotopbesøget.

Men det kunne ikke udskydes, for jeg havde sat en fælde, så nu trodsede jeg vejr og vind, og drog af sted med en hund og en søn, som efter 10 minutter fortrød, at han havde meldt sig frivilligt til turen.

Vi kastede os ved ankomsten straks over fælden, som heldigvis havde huller i bunden og havde været godt dækket til med grene og nedfaldne blade, så der ikke var kommet oversvømmelse.

Det var en lidt nedtrykkende fangst vi havde gjort - et enkelt tusindben (og et meget dårligt billede)

Vi slap det stakkels tusindben ud igen, og bestemte os til at prøve med en kartoffelfælde når der måske var kommet rigtig meget sne senere, for at se om der overhovedet var noget nedenunder sneen.

Derefter kiggede vi os om efter kendte træer (så må vi tage de ukendte senere).

Vi fandt hyld - og billedet forsvandt under mystiske omstændigheder ved overførsel til pc.

Der var mange store egetræer og hvidtjørn.

Samt en lille bøg, som kiggede frem mellem brombærrankerne og pil og endnu en eg, selvom det er lidt utydeligt.

Vi kiggede lidt på søen og alle de nedfaldne blade - det var noget af en forskel fra sommerbilledet af biotopen.

Vandet er allerede steget markant og hvis det går som det plejer, så stiger det endnu mere. Cirka sommervandstand er markeret med en rød pil på billedet herunder.

og netop i dag, var der godt gang i bølgerne - selvom det kan være meget mere.

Da jeg har velsignet mig selv med en biotop, som er en del af den gamle Farris skov, var turen til biotopen ikke helt forgæves. Vi fik snakket om gamle dage, og lidt om overtro omkring træer. Så selvom det pga. kulde og forkert påklædning var et kort besøg, gav det nogle gode ideer til didaktiske forløb omkring kulturhistorie og træer.

bænkebiderterrarie..

Juhu - jeg har set på skolen i skovens hjemmeside, at man kan have bænkebidere i et syltetøjsglas...
Havde ellers brudt mit hoved med hvor og hvordan jeg skulle håndterer det kæmpeakvarium jeg havde skaffet.. så nu bliver der minimaliseret en del - dog ikke helt ned i syltetøjsglas-størrelse...

bukser og bluse til dukken

Med hjælp fra min kære mand, har Fredolin nu "arme" - dog mangler stadig huller til montering.

Hmmm - ja, hvordan griber man det så an. Det skal være ENKELT - da mine sy-evner kan beskrives på et meget lille stykke papir med få ord.

Stof-rester havde jeg dog i huset, og så var det om at tænke kreativt.

Det skulle være noget et 10 års barn også kunne lave.

To ens stykker blev klippet ud - og så blev det uhyggeligt... (her forestiller I jer så noget rigtigt uhyggeligt musik, stormen rusker i mørket udenfor)

Frem fra kontorets mørkeste hjørne kravlede....

BERNINA!! Symaskinen fra H*lvede...

Som det kan forstås er Bernina og jeg ikke de bedste venner - men vi udholder dog hinandens selskab, ved bukselapning og oplægning ind imellem.

Bernina kom på en større tålmodighedsprøve.

Men vi fik dog syet lidt sammen.

Det var så på dette tidspunkt jeg opdagede at jeg ikke havde lagt nok sømkant til på ærmerne - jeg er for doven til at pille op, så jeg lavede nogle uelegante kiler til ærmerne. Men først skulle halsåbningen lige laves færdig.

Håber ikke I bliver alt for bange når Bernina kommer så tæt på.. ;o)

Nå, bukser skal den Fredolin jo også have.

Igen - den enkle model..

Og så en gang kamp mere med Bernina..

Herunder et billede af slagmarken!

Ikke det kønneste syning, masser af rynker hist og pist.. og størrelsen ved jeg ikke rigtig med, så derfor har jeg ikke lagt ærmer og blusekant op endnu.. Men med lidt fingersnildhed, og at holde sig for øje, at Fredolins hoved er det sidste der bliver monteret, så burde halsåbningen være stor nok ;o)

Nu trænger jeg altså til IKKE at være sydame en dags tid...

Museum - tekstopgave

Jels Vikingeby.

Vikingebyen i Jels, er et lille”frilandsmuseum”, som de sidste knap 9 år har været drevet af frivillige historisk interesserede personer, organiseret i Vikingegruppen Iarlsae. Vikingebyens huse er en rekonstruktion af arkæologiske fund fra Hammelev, som er fundet og dokumenteret af Haderslev museum.

Inden Iarlsaes overtagelse, var vikingebyen beskæftigelsesprojekt for arbejdssøgende, hvor man nåede at bygge de første to vikingehuse inden kommunen nedlagde projektet. Sidenhen er der kommet endnu et vikingehus til, samt en servicebygning med butik, gode toiletfaciliteter (også til handicappede), samt en lille kiosk. I vikingebyen findes altså pt. 3 rekonstruktioner af vikingehuse, en servicebygning og en blotplads (ritual/offerplads).

Jels Vikingeby når ikke Ribe Vikingecenter i kvantitet mht. ansatte og bygninger, men der er rigelig plads til fordybelse og god kvalificeret hjælp fra de frivillige, hvis man er lidt fleksibel mht. afholdelsen af sit besøg – da det jo skal koordineres med de frivilliges tid.

Vikingebyen tilbyder lejrskoler, en eller flerdages arrangementer, familiefester osv.. De frivillige vikinger tager også ud på institutionsbesøg – hvis de har tid.

Alt afhængig af alderstrin (vikingebyen kan bruges til alle alderstrin), tilbyder Vikingebyen forskellige aktiviteter. Man kan lave mad, , kaste med økse og skyde med bue, arbejde med træ, læder, uld, pileflet osv.. Der er også historiefortælling, hvor man kan samles omkring langilden i det største af husene, og høre en viking fortælle et eller flere af de gamle sagaer eller sagn. Har man som institution specifikke ønsker, tilrettelægges det ind i besøget. Alt i alt et meget fleksibelt sted, så længe man holder sig for øje, at der skal tages hensyn til at det drejer sig om ”personalets” fritid – og ikke om ansatte der får løn. Men dette mener jeg tilmed kan være et plus, da frivilligheden afstedkommer en stor viden om og engagement i formidlingen af netop vikingetiden.

Vikingebyens hjemmeside

Ny biotop

Jeg har haft svært ved at forholde mig til min "skov-biotop" i dette semester. Jeg har slet ikke kunne komme i gang med den igen efter at den blev overmalet.

Derfor har jeg besluttet mig til at skifte biotop (selvom det er lidt noget bøvl), og har bestemt mig for en "søbred/skov-biotop", som også er et sted jeg kender godt i forvejen, ligesom min sidste biotop. Det er også et meget offentligt sted, men jeg har aldrig oplevet det "ødelagt", og ved at gå lidt ind i krattet skulle evt. fælder forblive uopdagede af forbipasserende. Dette er for resten også stedet, hvor jeg lavede "ringe i vandet", da vi lavede landart på sidste semester.

(Foto: Hans Erik Nielsen)

Så nu skal jeg i gang med at sætte lidt fælder, og håber at alt kravl ikke er blevet udryddet af de sidste nætters frost.

En hue til dukken

Man skal jo starte et sted!

I den her tid, har jeg virkelig brug for at "lade tankerne flyve" og det gør jeg bedst, ved at være "praktisk med hænderne".

(og ja, at lægge vasketøj sammen kunne også virke, men det er ikke nær så sjovt!)

Jeg har bestemt, at min dukke skal personificerer en vis nisse ved navn Fredolin, som er en del af vores familie, da han af og til er hovedperson i min datters godnathistorie.

For at være en "rigtig" Fredolin, må dukken have en grøn hue - så jeg starter bogstaveligt talt fra toppen.

Huen skulle nålebindes - og en nålebindingsnål ser således ud.

Man starter med, at klippe et stykke garn i en passende længde af, helst ikke længere end to armslængder (og det er endda for langt for nogen). Det smarte ved nålebinding er, at man kan bruge alle afklippene fra strikketøjet, hvis det er det man har lyst til - jeg synes, det er bedst hvis afklippet har en længde på over 10 cm. *smil*!

Som det kan ses på billedet, har jeg lavet en løkke i den ene ende af tråden. Den anden ende, stikkes så gennem nålens øje, og der bindes nye løkker gennem den første løkke (lidt ligesom hækling, som jeg ikke beskæftiger mig ret meget med).

Så er jeg nået et stykke ned ad huen - som jeg starter fra toppen.

Som det ses på billedet, stikker man gennem en løkke i forrige række, ned gennem den sidst tilkomne løkke. Det er også på dette tidspunkt jeg begynder at tage ud, så huen kan passe på dukkehovedet. Jeg tager ud, ved at lave to løkker i samme løkke fra forrige række.

Når jeg alligevel skulle have et nyt stykke garn, kan I lige få et kig tæt på.

På billedet kan man se, hvordan løkkerne hænger sammen (hvis man altså ikke er så nærsynet som jeg ;o) )

Nu er der så gået ca. 3/4 disneysjov (al den fotograferen tager tid) - og huen kan prøves på dukkehovedet.

Huen er lidt elastisk, da jeg har bundet store løkker, så der burde også være plads til lidt hår indenunder.

Jeg har brugt en "teknik" som jeg kendte i forvejen - da forskellige faktorer, som ikke er studierelaterede fylder meget pt.