torsdag den 10. september 2009

Zinkpladen!

Årh - av av av.. hvor har jeg ondt i mine fingre.
Det havde været rart at vide
(eller kunne huske man havde fået at  vide),
hvor langt ned i pladen trykket skulle ridses.
Tip til andre: Tag handsker på, hvis I har nogen der slutter tæt.
Men - reslutatet skal fremvises!
Here it goes - resultatet af næsten 2½ timers arbejde
(inkl. strækkefingre og ose pause, når jeg blev for hysterisk ;o) )

onsdag den 9. september 2009

Endnu en tur til biotopen - mest oven vande.

Så var det nok med at sidde og skrive på PC! Jeg måtte ud i skoven og ha' lidt ro på hovedet.
I dag tog jeg min hund med, da der har været en lidt uheldig episode i skoven - så kunne han passe lidt på mig. Ulempen: Der kom nok ikke andre store dyr forbi. (I kan iøvrigt tro det ser skægt ud med 50 kg hund på bagsædet af en lille golf)
Nå, men nu til det spændende:
Billeder af ting til senere undersøgelse!

Det første jeg mødte var den på billedet herover
 - jeg er super-glad for det billede, derfor den grimme tekst henover.
Jeg har kigget lidt i bøgerne, men er stadig i tvivl om det er en but-snudet frø eller en lille skrubtudse.
Jeg synes ikke den har samme aftegn som den but-snudede
- men skrubtudser kan da ikke springe/hoppe... kan de?

Jeg er så småt begyndt at tænke lidt tanker om land-art opgaven, og det viste sig at den måske kan være ret praktisk, i form af at tiltrække insekter til fotografering.
Fyren på billedet herover, blev ihvertfald ret nærgående.
Jeg har ikke undersøgt hvad det præcis er for en - men af størrelse kunne det godt være at "mit mystiske lodne insekt" i et tidligere indlæg, udviklede sig til sådan en flot fyr.

Tæt på - og hvad mon sådan en hedder?
(andet end "Det er en SVAMP - lad være med at røre den, vi ved ikke om den er giftig!") ;o)

Ovenfor: Insekt-lokke-middel, ret effektivt.

Og så skulle jeg også lige have prøvet af, om min ide med linealer i vaskebaljen virkede

Et enkelt dyp af ketcheren i søen - det ser jo ud til at gå meget godt - selvom billedet ikke er så skarpt, kan man sagtens fornemme størrelsen.

MEN AAADRRR hvad er dog det for en der har invaderet kanten af min vaskebalje.. UF!


Jeg overvandt mig selv - kom helt tæt på, og opdagede først da jeg åbnede billedet på pc'en, hvor ækel jeg i virkeligheden synes den var! Men jeg er i "terapi", for biotopen er fuld af edderkopper i alle mulige (og i min fantasi umulige i dansk natur) størrelser, og jeg vader ind i dem hele tiden.

Det var tid til at tage hjem, da jeg så dette smukke syn:

Der var mange, rigtig mange af dem - de havde fundet nedfaldet frugt - det var fantastisk.
Desværre blev der ikke nogle gode billeder af "flokken" - så I må nøjes med den her.
Prøv at forestille jer, 100 sommerfugle, som den herover, der letter på een gang - WOW!
Jeg tager forhåbentlig ikke fejl, når jeg mener det er en:
Admiral
(Pyraméis atalánta)
Vingefang 53 - 62 mm. flyver almindeligvis i aug.-sep.;
er en årlig indvandrer sydfra, som ikke kan overvintre i DK.
Larven lever på nælder.
En del af den generation, som udklækkes her, flyver om efteråret sydpå.
Kilde: Hans Hvass; Insekter i farver; Politikens forlag 1957

Nå, men efter denne betagende oplevelse, gjorde jeg så en, der fik det til at gyse ned at ryggen på mig.
Jeg fandt nemlig den lille fyr på billedet herunder.... på min jakke!(som jeg heldigvis ikke havde på)
Den var godt nok svær at få rystet af, men det lykkedes da - så I får min kofanger som baggrund, for jeg skulle ikke røre ved den mere end højst nødvendigt ;o)
Og nogen kalder den også - SKOVENS FARLIGSTE DYR!

Skovflåten
(Isodex ricimus)
Vi er I højsæsonen for skovflåten, maj – September. Skovflåten trives bedst i et fugtigt terræn.
Den findes overvejende i løvskov og særligt i lysninger med højt græs,
hvorfra den kan gribe fat i fx. Hunde, rådyr og mennesker.
Skovflåten kaldes ofte for en tæge, men tæger har som alle andre insekter 3 par ben, medens skovflåten har 4 par ben som edderkopper, majer og mider, og hører derfor til spindlerne. Skovflåten er en blodmide, og lever af at suge blod fra fx som førnævnt mennesker.
Har man først fået en skovflåt på sig, findes der et utal af gamle husråd om hvordan man undgår at få overført den berygtede borrelia bakterie.
Læs selv mere på kilden til ovenstående: Naturinformation.dk
Sikke en omgang ud fra 1½ time på biotop - men det var rigtig godt at få ro i hovedet!

fredag den 4. september 2009

Tegneopgave

Så fik jeg også lidt blyant i gang.


Nedenstående tegning tilføjet efter kommentar..

Ja, min "detalje" er altså venstre forskærm og lidt af kofangeren - resten er holdt sådan lidt skitseagtigt, for at illustrerer arbejdsgangen. Jeg må indrømme at jeg blev lidt "træt" af at tegne, så derfor er der et par små smuttere, som ikke er blevet rettet.

Jeg må vist hellere også sætte et billede ind af "originalen".

Så blev mysteriet vist løst..

Ved brug af http://www.fugleognatur.dk/ - fik jeg vist løst mit mysterie om
I dette tilfælde en art fra slægterne Libellula eller Orthetrum, der hører blandt dem, der er temmeligt kortkroppede og hårede. Findestedet tyder desuden mest i retning af Blå libel, Fireplettet libel eller Stor blåpil.
Det var da rart, at jeg var så tæt på med mit gæt.
Så nu må jeg have fat i bøgerne igen, og se hvordan de nævnte insekter ser ud.

torsdag den 3. september 2009

Afsløring af fangsten i søen.

Så blev der lidt tid til, at afsløre hvad søen gemte ved første besøg.
Der var flere forskellige slags frøer - tror jeg nok ;o) - men jeg har ikke fået undersøgt det nærmere endnu.
Jeg tror, jeg skal forsøge mig med at lime en linial - eller to -  fast på min opvaskebalje.
Det er lidt svært at se hvor store dyrene/insekterne egentlig er, når de kommer på foto.
Billedet herunder - en frø (men hvilken? Måske but-snudet frø?)
og en lidt utydelig "rygsvømmer" (tror jeg nok).
Og billed 2 samme "rygsvømmer" - hvis jeg da har gættet rigtig på, at det er sådan én.
Herunder to "ørentvist-lignende objekter", der efter min bedste
overbevisning engang bliver til guldsmede
- men igen - jeg kan jo tage fejl ;-)
Så er der "frø-flugt" (de næste to billeder).. og ungerne fik travlt.
Et af de små mysterier er så, at det synes som om at kun nogle af
frøerne var i stand til at klatre op ad den glatte lodrette væg.

OG SÅ DAGENS STORE MYSTERIUM!
Jeg har ledt efter den i de bøger jeg har herhjemme, men det
er ikke nemt når eneste vej er at kigge billeder og måske
finde noget der ligner. Jeg sætter min lid til, at biblioteket
rubber sig lidt så jeg kan få kigget i bogen
"Smådyr i vandhullet" Ridley, Sarah.
Den er på størrelse med en mellemstor humlebi.
På billedet herunder kan I se den i størrelsesforhold til en
"skøjteløber", som de fleste sikkert kender størrelsen på.
Det er lidt som om "det mystiske dyr/insekt" har pels, for
det ligner som om "pelsen" klasker sammen, når den
kommer op af vandet.
Mon det er næste stadie for guldsmedene?? Hmmm...
Min datter fangede også en skorpionstæge (jeg er næsten ikke i tvivl!), som både hun og jeg synes var lidt klam - desværre blev billedet af den meget dårligt - så jeg må huske at få undersøgt mulighederne for makro-fotografering som skulle være indbygget i kameraet. Man bliver jo helt "bidt" af det ;-)